Menu Luk

Nåle og depression

Jeg konsulterede en akupunktør, som også er læge, fordi jeg var blevet det anbefalet af min psykiater på grund af en svær depression. Depressionen var blevet medicinsk behandlet over lang tid, og jeg var også i bedring men stadig ikke helt rask og var parat til at prøve en hvilken som helst alternativ behandling.

Jeg var helt tryg ved den læge, som jeg havde min første aftale med, han virkede imødekommende, lyttende og kompetent, og da jeg havde talt med ham, var jeg helt klar til hans nåle. Jeg skulle ligge på briksen, lukke øjnene og slappe fuldstændigt af, så sprittede han et område af i mit ansigt og satte nålene ind. Det gjorde absolut ikke ondt – heller ikke da han drejede på et par af nålene. Selve seancen tog ikke mange minutter, og jeg mærkede ikke, at han tog nålene ud igen. Efterfølgende fik jeg et glas koldt vand, sad og sundede mig et par minutter og gik hen i receptionen for at få en ny tid. Du kan læse mere om depression behandling her.

Umiddelbart efter første behandling kunne jeg ikke mærke nogen ændring, men næste dags morgen gik det op for mig, at det var længe siden jeg havde sovet så godt om natten. At få en god og stabil nattesøvn, når man har en depression, er guld værd, det højner energiniveauet og giver samtidig et fysisk velvære.

Nu ser jeg frem til næste behandling og har lovet min bror at spørge, om han har erfaringer med at give akupunktur mod slidgigt.