Menu Luk

På landsholdet

Det var en festdag uden lige, da vores ældste søn, Jakob, forleden dag blev ringet op af landstræneren i håndbold og fik besked på, at han var udtaget til landsholdet. Han hoppede og dansede rundt i mange minutter og kunne slet ikke få armene ned. Udtagelsen til landsholdet var kulminationen på hårdt arbejde med træning i mange år, og han havde da også haft rigtig stor succes i kampene for byens hold, der spiller i den bedste liga.

Allerede dagen efter kom nogle af hans håndboldkammerater på besøg hos os, mens Jakob ikke var hjemme. De ville aftale et surprise party for ham og spurgte, om det var i orden at bruge vores gildesal i kælderen til formålet. Det var det selvfølgelig.

Kort efter begyndte de at slæbe de billige musik instrumenter af forskellig slags ned i gildesalen. Jeg bemærkede en stor kasse med kabler og mindst én højtaler af et ret gigantisk format. Der var også en bas, og til sidst kom et par af gutterne slæbende på et keyboard.

OK, tænkte jeg, der røg den nattesøvn, men skidt med det – det er bestemt ikke hver dag, ens søn bliver udtaget til landsholdet, så det skulle de unge mennesker da have lov at fejre med maner.

Da vores søn kom hjem, sendte vi ham efter aftale med kammeraterne ned i kælderen under et eller andet påskud, og kort efter strømmede det ind i huset med unge mennesker.

Det blev en gigantisk fest med vibrationer i hele huset fra den store højtaler.