Reklameaviserne

Dette indlæg blev udgivet af mandag 30. maj 2011

På et tidspunkt for nogle få år siden blev min mand og jeg så træt af den store mængde reklameaviser, vi modtog i postkassen hver eneste uge. Vi valgte at sætte en stopper for det med den tanke, at hvis vi ville søge gode tilbud i et supermarked, i byggemarkedet eller hos isenkræmmeren, kunne vi jo blot gå på internettet og finde de tilbud, vi var på udkig efter.

Det fungerer også ganske godt i det daglige, men i månederne op til jul savner vi alligevel tilbudsaviserne. For de er gode til at forsyne os med julegaveideer i den periode, hvor man spekulerer sig grå hår i hovedet over, hvad man dog skal give sine voksne børn i julegave i år.

Men hvis man tænker tilbage på de seneste måneder, kommer man nu ofte i tanker om en eller anden ting, som børnene har nævnt som en mangelvare i deres husholdning. Det kan for eksempel være en ny støvsuger, der står på et af børnenes ønskeseddel, fordi den gamle er ved at være udtjent. Eller det kan være en kaffemaskine eller andet til køkkenet, der trænger til udskiftning.

Men de nævnte reklameaviser savner vi altså fortsat i perioden før jul. Blandt andet fordi et af vores børn ønsker sig et nyt køleskab, og så havde det været rart at kunne sidde hjemme og blade i reklamerne for hvidevarer for at finde det rigtige køleskab til den bedste pris. Nu risikerer vi at købe et køleskab, som er billigere i en anden forretning.