Menu Luk

Hvordan finder man billige vinduer?

Hverken min mand eller jeg er praktisk anlagt, man kan vel nærmest sige, at ingen af os kan slå et søm i væggen uden at ramme fingrene. Heldigvis har vi indtil nu haft stor hjælp af min svigerfar, som er tømrer, men nu er svigerfar desværre blevet for svag til at træde til, når vi skal have udført noget praktisk eller have råd og vejledning.

Vinduerne i vores parcelhus trænger til en udskiftning, og vi måtte derfor ty til anden fagkundskab, blandt andet for at få hjælp til vælge de rigtige vinduer og til at få dem sat i. Vi har søgt på nettet efter priser og modeller på vinduer, ligesom vi også prøvede at søge efter billige vinduer, men vi er slet ikke i stand til at vurdere, om de billige vinduer er de ringeste, eller om de dyre er prisen værd. Ligeledes er vi i tvivl om, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at have topstyrede vinduer eller sidehængte. Der er mange flere spørgsmål, vi gerne vil have svar på, og jeg er lidt nervøs for, at de ved vores kommende besøg i byggemarkedet enten betragter os som fuldstændig mislykkede, eller endnu værre at de bliver trætte af os.

Men som min mand rigtigt siger, er der jo rigtig mange byggemarkeder, som sælger vinduer, han er også sikker på, at forretningen, hvor vi  køber vinduerne, vil anbefale en dygtig håndværker til arbejdet med at få sat vinduerne i. I eftermiddag tager vi over i byggemarkedet, det bliver spændende.