Ida som voksen

Dette indlæg blev udgivet af onsdag 8. august 2012

Der er ingen tvivl om, at vores barnebarn Ida på 12 år stille og roligt bevæger sig ind i voksenverdenen. Hun var med os på ferie på Mallorca i to uger, en ferie vi alle havde glædet os til, og som også blev en rigtig god oplevelse både for Ida og os selv, men som bedsteforældre blev vi dog igen mindet om det shopping-gen en næsten teenager har.

Ida havde lommepenge med hjemmefra, og min mand og jeg spædede lidt til, efterhånden som ferien skred frem. Ida var meget interesseret i sko og tasker, og det var jeg som mormor også. I Spanien er der et kæmpe udvalg af lækre tasker og sko, og hvilken kvinde eller hvilket barn mener at kunne leve uden de der smarte sko og den der seje taske?

Ida

Ida og jeg købte ind med ”arme og ben,” vi købte sko og tasker, gaver til dem der hjemme og hyggede os i lejligheden med at pakke ud og pakke ind.

En af de første dage havde vi tilmeldt os en udflugt, som charterselskabet havde arrangeret. Der var tale om en heldagsdagstur, hvor vi blandt andet skulle besøge de berømte drypstensgrotter, en perlefabrik og en butik, hvor der blev fremvist og solgt ure, solbriller og pulsure. Selv om jeg altid har haft en passion for ure og solbriller undgik jeg at følge passionen og blev ved med at tænke på, at jeg hjemme i Danmark kunne udleve min  drøm om nye solbriller og et nyt ur til sommeren.

Ida derimod syntes bestemt, at hun ikke kunne leve uden et par smarte solbriller til ganske få euro, som hun hurtigt havde fået øje på i en af forretningerne på strandpromenaden. Og inden vi gik ind i forretningen, havde vi gjort hende klart, at hvis hun ville bruge nogle af sine lommepenge på et par billige solbriller, så var hun velkommen til det, men vi ville ikke betale for solbrillerne. Ida valgte så at frafalde ønsket om nye solbriller, og vi blev enige om, at de solbriller, hun havde med fra Danmark, måske ikke var de smarteste men dog brugelige.

Nu er vi hjemme igen, og min mand har rund fødselsdag om et par uger, han har ingen ønsker, hverken solbriller eller pulsure, men jeg har besluttet mig for at give ham et ur i fødselsdagsgave og sidder lige nu og kigger på nettet for at finde det helt rigtige ur til ham.

I en net butik, som sælger stort set alle de forskellige modeller, der findes af Casio ure, har jeg brugt tid på at finde netop det ur, som jeg ved min mand vil synes om. Valget er faldet på et Casio ur og jeg glæder mig til at forære ham det på hans fødselsdag.

I dag kom Ida på et kort besøg efter skoletid og fortalte mig, at hun på Mallorca – uden at vi vidste det – havde købt et par solbriller som en fødselsdagsgave til sin morfar. Det bliver han helt sikkert meget glad for.