Kirkernes dobbeltspil

Dette indlæg blev udgivet af onsdag 13. april 2011

Den ene gang efter den anden hører man i medierne, at nu har politiet igen optrævlet en børnepornoring. Og alle os, der ikke hører til det lille mindretal, der kan finde fornøjelse i at se på børn, der bliver misbrugt, væmmes hver gang.

Man kan ikke lade være med at tænke på de børn, der optræder på sådanne billeder eller film. Hvor stor skade har de taget fysisk og psykisk – nok mest det sidste – af de overgreb, de har været udsat for af skrupelløse voksne, der tjener penge på at udsætte sagesløse børn for den slags.

I vore dage distribueres de ækle film og billeder oftest via Internettet. Heldigvis har myndighederne godt fat i overvågning af nettet, så der er mulighed for at skride ind. Så bliver brugerne af børneporno anholdt og får senere en straf.

De kan ikke undskylde sig med, at de jo aldrig selv har misbrugt et barn men blot kigget på. Ved deres køb af børneporno er de jo med til at skabe et marked, og dermed gør de sig medskyldige i de overgreb på børn, som bliver filmet.

I samme åndedrag er det helt uforståeligt, at en rapport for nylig dokumenterede, at tusinder – måske op til 150.000 børn – i en periode fra 1930’erne til nu er blevet seksuelt misbrugt i katolske, kirkelige institutioner i Irland. Det er skræmmende, at der åbenbart var opstået en accepteret kultur, der gjorde det internt legalt at misbruge børn, hvis bare man var katolsk præst.

Det er hykleri på højeste plan!