Natteravne og byture

Dette indlæg blev udgivet af onsdag 13. april 2011

Unge mennesker har brug for støtte, når de debuterer i byernes natteliv. De mangler helt naturligt erfaring i at opføre sig på en måde, så de kan undgå konfrontationer med andre unge. Disse konfrontationer starter som regel med et mindre skænderi om noget helt ligegyldigt. Men med en stribe bajere eller shots i blodet, synes den ligegyldige uenighed ofte som et stort problem, og så kan det nemt ende i korporligheder.

Vores politi er som bekendt ganske belastet, og der er ikke kapacitet til grundig patruljering i de gader, hvor værtshuse og diskoteker trækker nattelivets gæster til. Derfor ankommer politiet ofte først til uroligheder, når det er blevet tilkaldt.

Men forebyggelse er som altid både bedre og billigere. Især billigere, hvis forebyggelsen foretages af ulønnede frivillige. Her tænker jeg på de såkaldte “Natteravne”, der som regel udgøres af forældre til unge – forældre, der gerne påtager sig et ansvar i forbindelse med deres børns festligheder i sene nattetimer.

Det er bestemt beundringsværdigt, at sådanne grupper vil bruge en lang og sen fredag eller lørdag aften på frivillig patruljering i byernes “minefelter”. De gør ikke bare deres egne, halvvoksne børn en tjeneste – nej, de gør hele samfundet en værdifuld tjeneste.

Oftest er disse “natteravne” uniformeret via en markant jakke. Det, tror jeg, er forklaringen på, at man normalt aldrig hører om voldelige anslag mod natteravnene. Der følger uvilkårligt en portion autoritet med enhver form for uniformering, men samtidig kan man da håbe på, at de unge selv i omtåget tilstand gør sig klart, at natteravnene er til deres eget bedste.