Lækkert hotel

Dette indlæg blev udgivet af søndag 18. december 2011

Aftalen havde længe været på plads, vores to børnebørn skulle holde ferie hos os hele ugen. De første to dage var planlagt på forhånd, for min svoger i Helsingør fyldte 60 år og havde inviteret os til fødselsdagsfest, og som han skrev på invitationen, ville dagen blive fejret på en utraditionel måde. Min svoger sendte en sms, hvor han skrev, at det var helt i orden, at vi tog Jeppe og Sofie med til fødselsdagen, vi skulle bare sørge for, at de også havde varmt tøj og fodtøj med. Fødselsdagen blev fejret på en meget aktiv måde med masser af konkurrencer og motion.

Desværre havde min mand  ikke ferie hele ugen, så han rejste hjem fra festen i Helsingør samme dag, men vi havde aftalt, at børnene og jeg blev hos min svoger og skulle tage toget til København næste dag. Meningen var så, at de to børn og jeg skulle finde et hotel i København og opleve hovedstaden et par dage. Heldigvis kendte min mand et godt og centralt beliggende hotel i København, som jeg straks kontaktede og fik reserveret et værelse for to døgn.

Det blev et par spændende dage i København, og hotellet, som lå meget centralt, levede bestemt op til vores forventninger. Jeg har tidligere boet på flere hoteller i København, men dette sted er det absolut bedste. Der er en hyggelig stemning, god service og en lækker morgenbuffet, og  børnebørnene var enige om, at vi næste år skal besøge samme hotel og opleve mere af København.