Musikinstrumenter eller båndoptager

Dette indlæg blev udgivet af torsdag 15. december 2011

Det kom nede fra kælderen: Bum – Bum – Bum! Det var nok lidt irriterende, men min første tanke var, at unge mennesker skal jo også have lov til at udfolde sig. Baggrunden var, at vores søn, Silas, havde fået lov til at bruge det værelse, vi har i kælderen til øverum for det band, han havde tanker om at oprette sammen med tre kammerater.

De var alle fire temmelig interesseret i musik – selvfølgelig hård rockmusik, som det hører sig til, når man er i 15 års alderen. Tidligt på aftenen havde jeg observeret, hvordan de unge knægte bar forskellige musikinstrumenter ned i kælderen, og jeg havde nok en tanke om, at det måske kunne komme til at larme lidt.

Og det skal jeg da lige love for, at det gjorde. Min kone kiggede på mig og spurgte, om jeg havde givet Silas lov til at fylde hele huset med den form for støj, og det måtte jeg jo indrømme, at jeg havde. Men jeg lovede også, at jeg ville få lidt styr på tingene.

Så jeg gik nede i kælderen til de tre gutter for at gøre opmærksom på, at vi jo var flere i huset, så de ikke bare kunne larme uden hensyn til andre. Men jeg blev da noget overrasket over at opdage, at al lyden kom fra en båndoptager og altså ikke fra deres egne udfoldelser på deres instrumenter. De forklarede, at de var i gang med at hente inspiration, men de indvilgede i at skrue ned for lydstyrken. Se en båndoptager her.