Det har været et værre byggerod henne i svømmehallen, hvor jeg går til svømmetræning tre gange om ugen. Sidste år blev selve hallen med svømmebassinet renoveret, og i år var turen kommet til omklædningsrummene, som efterhånden også var kommet til at se noget slidte ud.
Man havde valgt først at renovere damernes faciliteter og så afsætte nogle timer på skift til henholdsvis mænd og kvinder, som så måtte dele det andet omklædningsrum. I de timer, der har været forbeholdt svømmeklubben, valgte vi nu at lade klubbens medlemmer bruge omklædningsrummet uanset køn, for vi kender jo hinanden i forvejen.
Men nu er det overstået, og resultatet er absolut fremragende. Vi har fået nogle dejligt skridsikre klinker på gulvene, og de gamle brusekabiner er fjernet og afløst af nogle helt nye med døre, der kan lukkes, hvilket mange sætter pris på.
På væggene ved håndvaskene er der opsat nogle meget flotte italienske og billige fliser i glade og lyse farver. Tidligere havde vi bare nogle kedelige, kvadratiske hvide fliser på væggene, men der er meget mere spræl i de nye, så det er en fornøjelse at være i omklædningsrummene.
Vi fejrede færdiggørelsen af det store arbejde med en lille sammenkomst i går, og vores svømmeklub havde valgt at bruge lidt af vores overskud i klubben til en gave til svømmehallen. Bestyrelsen havde fået en lokal kunster til at lave en flot mosaik i glas med et motiv, der forestiller en svømme, som springer i vandet fra kanten af bassinet. Det hænger nu i et par kæder ned fra loftet.