Sælge hus selv uden mægler?

Dette indlæg blev udgivet af tirsdag 25. januar 2011

Det var nok ikke det smarteste, jeg havde foretaget mig, da jeg for en halv snes år siden sammen med min daværende kone solgte vores hus, fordi vi have besluttet at gå hver til sit. En af hendes kolleger ville gerne overtage huset, og det gav os muligheden for et salg uden ejendomsmægler og dermed for at spare nogle penge. Det er jo nemt at oprette en boligannonce selv på nettet.

Vi blev også ret hurtigt enige om prisen, og jeg havde så travlt med at komme ud af det ægteskab, at jeg ikke brugte tid på at undersøge, om det nu også var en realistisk markedspris, vi var nået frem til. Det blev jeg senere klar over, at det ikke var.

Den slags lærer man af, så da min nye kone og jeg for nylig ville sælge vores hus for at flytte i en ejerlejlighed, besluttede vi fra en start, at vi ville have en professionel vurdering af huset. Men bortset fra vurderingen ville vi prøve at sælge huset som selvsalg, for der er trods alt en del penge at spare.

Vi kontaktede en velanskrevet ejendomsmægler og fremførte vores ærinde, at vi blot skulle have huset vurderet, men ikke sat til salg hos ham. Derfor beregnede han sig et honorar for vurderingen, men det er naturligvis også rimeligt.

Min kone har søgt på nettet for at finde gode råd om at sælge bolig selv, og hun har noteret sig en stribe faldgruber, vi skal sørge for at undgå. Nu har vi annonceret det til salg og venter spændt på markedets reaktioner.