BI systemer

Dette indlæg blev udgivet af onsdag 20. april 2011

Det var virkelig en fornøjelse i går at være til sælgermøde i den virksomhed, hvor jeg selv er ansat som sælger. Vores salgschef præsenterede nemlig et helt nyt system til opfølgning på salget og til planlægning af kommende indsatser. Det nye system præsterede nogle flotte og meget overskuelige grafer, som i et usædvanligt klart “sprog” viste den aktuelle situation på salgssiden – endda helt ned i mindste detalje såsom det præsterede salg hos hver enkelt sælger.

Det nye system består faktisk i et softwareprogram, Business Intelligence fra Targit, som helt problemfrit arbejder sammen med vores øvrige systemer. Vores salgschef var selv vildt begejstret for det nye program, som gav ham og virksomhedens ledelse langt bedre muligheder for at skabe sig et fuldt overblik over den aktuelle situation. Og for salgschefen vedkommende var det især velkomment, fordi han nu bare med få klik på computerens mus kunne lade softwaren skabe dette overblik. Det er et stykke arbejde, som han tidligere måtte bruge mange timer på at udføre på mere manuel vis – og så blev det endda ikke helt så fyldestgørende, som den nye software kan præstere.

En af min kolleger mumlede noget om, at så kunne programmet vel også bruges til en tæt overvågning af den enkelte sælgers indsats, og det fik han bekræftet. Men det er da vel kun en fordel for alle, mente salgschefen, for hvis det halter lidt med afsætningen, kan vi jo i fællesskab sætte ind på forbedringer i arbejdet, hvilket vil være til gavn for den enkelte.