Menu Luk

Bruger gevinsten i byggemarkedet

Det ville være i voldsom modstrid med sandheden, hvis jeg påstod, at jeg tidligere har haft held i spil, men her for nogle få uger siden oplevede jeg for første gang nogensinde at vinde en førstepræmie i et lotteri. Det var vores lokale spejdertrop, der stod bag lotteriet, og da jeg gerne støtter spejderbevægelsen, købte jeg tre lodsedler af et par store drenge, der ringede på døren for at sælge deres lodsedler.

Og den ene af sedlerne gav altså gevinst, og præmien var et gavekort på 25.000 kroner til et stort byggemarked her i byen. Det passede mig faktisk fint, for der var en række ting til haven, jeg faktisk godt kunne tænke mig at købe.

Først og fremmest skulle min kone have sit ønske om et drivhus opfyldt. Hun har i et stykke tid talt om, at det ville være rart at kunne dyrke forskellige grønsager i et drivhus, og vi har da også for længe siden udpeget en egnet plads i haven til sådan et.

Men der er også andre ting, jeg gerne vil bruge gavekortet til. Der er forskellige af vores have redskaber, der rent faktisk trænger meget til at blive skiftet ud med nogle nye, for de fleste af dem stammer fra den gang, vi købte huset på godt og vel 20 år siden.

Det samme gælder meget af det værktøj, jeg har samlet sammen i årenes løb. For eksempel har jeg aldrig fået taget mig sammen til at købe en moderne skrue/boremaskine med batteri, og jeg er ved at være godt træt af min ældgamle slagboremaskine med ledning på.

Og der er også andet lækkert el-værktøj, jeg længe har savnet. Selv om jeg ikke er den store praktiker, der udfører alle håndværksmæssige opgaver selv, har jeg da fra tid til anden brug for en rundsav, så jeg ikke altid skal stå og save med en gammeldags håndsav.

Derfor er jeg begyndt at lave en liste over de ting, min kone og jeg kan tænke os at bruge gavekortet på, og det er i øvrigt ikke kun et drivhus, min kone peger på, for hun vil også gerne have en el terrassevarmer, som vi kan have monteret på muren under tagudhænget over vores terrasse, så vi kan sidde lunt over en kop kaffe selv på en lidt kølig sommeraften.

Ved at kigge i et salgskatalog fra det pågældende byggemarked, kan jeg jo nogenlunde følge med i, hvad de enkelte ting koster, og det er da gået op for mig, at man får temmelig meget for 25.000 kroner, så det er lige ved, at jeg skal kigge meget dybt for at finde egnede ting, jeg kan skrive på min liste.

Men det ender nu nok med, at jeg vælger også at købe en højtryksrenser, for jeg har tit sendt misundelige blikke over til min genbo, når han står og vasker bil med sådan en, og jeg kan se, hvor hurtigt og nemt det går.

Så nu er vi ved at være færdig med listen, så på lørdag vil vi handler stort ind i byggemarkedet.