Dametøj i XL og opefter

Dette indlæg blev udgivet af lørdag 28. november 2015

I nogle år har jeg nærmest været tvunget med i baghånd i forhold til at købe det meste af mit tøj i en netbutik, som min kusine Inger har drevet i efterhånden en hel del år, så det har hørt til sjældenhederne, at jeg har været i en rigtig tøjbutik og prøvet tøjet, inden jeg købte det, for når et familiemedlem har sådan en netbutik, er man jo moralsk forpligtet til at købe sit tøj online hos hende.

Men det har nu også været rigtig godt, for dels har Inger altid sørget for at have et godt udvalg, dels har jeg også fået en pæn rabat hos hende, når jeg har handlet i hendes netbutik. Men nu har hun valgt at satse på noget specielt, så for mig er det reelt slut med at købe tøj hos min kusine.

Hun slog sig op på online dametøj mode, da hun startede netbutikken, og hun har da også været tilfreds med både omsætning og indtjening de senere år, men hun har fundet ud af, at der nok kan være endnu flere penge at tjene ved at holde sig til en bestemt niche.

Det fortalte hun mig for et par måneder siden, da hun ringede og beklagede, at hun fremover nok ikke kunne betjene mig mere. Hun har nemlig lagt varesortimentet radikalt om, så hun nu næsten udelukkende satser på tøj til store piger. Sagen er, fortalte hun mig i telefonen, at mange overvægtige kvinder vægrer sig ved at købe tøj i fysiske butikker – ganske enkelt fordi de er flove over deres størrelse og udseende. Derfor er der et stort behov for en netbutik med fokus på tøj til store kvinder, og med den erfaring, jeg har med at drive netbutik, er jeg overbevist om, at jeg hurtigt kan oparbejde en stor kundekreds, fortalte Inger.

Og det skal hun såmænd nok have ret i, for jeg kan bestemt godt se logikken i, at meget store kvinder ikke føler sig så godt tilpas med at gå ind i en almindelig tøjbutik for at handle. På den anden side ved jeg da også, at der er en del fysiske butikker, der har specialiseret sig i dametøj i store størrelser, og selv mener jeg da, at man burde kunne føles sig nogenlunde tilpas i sådan en butik, selv om kropsvægten måske ligger et godt stykke over de 100 kilo.

Men det skal jeg selvfølgelig ikke gøre mig klog på, for med min egen størrelse 38 har jeg jo ikke den slags problemer at slås med, men jeg har bestemt ondt af de af mine medsøstre, som føler sig flove over deres overvægt.

Pudsigt nok stod jeg og manglede en ny kjole lige efter, at kusine Inger havde lagt sit sortiment om. Derfor var jeg inde i en tøjbutik inde i byen, hvor jeg ikke har handlet i flere år. Og inde i butikken kunne jeg konstatere, at de havde oprettet en speciel afdeling med plussize tøj, og jeg bemærkede, at der var ekstraordinært store prøverum til den afdeling.