Menu Luk

Er ask godt som brænde?

I lørdags fik jeg besøg af min genbo, Gert, som fortalte, at han og hans kone havde besluttet, at de ville have fældet et par temmelig høje asketræer i deres have, og han havde aftalt med sin svoger, der vist er meget kyndig med hensyn til træfældning, at han skulle komme den følgende lørdag og fælde træerne.

Gerts ærinde hos mig at høre, om jeg var interesseret i at bruge træet som brænde, for han har ikke selv nogen brændeovn, men det vidste han, at vi har. Det lød da interessant i mine ører, for vi bruger faktisk en hel del brænde i vinterhalvåret, og her var måske udsigt til at få det til en fornuftig pris.

Og det skal jeg da love for, at der var, for Gert fortalte, at han havde aftalt med sin svoger, at han skulle have 500 kroner for sin ulejlighed, men så ville han også skære træstammerne og de tykkeste af grenene op i længder, der passer til brænde.

Jeg kunne hurtigt se, at prisen på 500 kroner var meget lav i forhold til det antal rummeter, der ville komme ud af de to træer, så jeg sagde med det samme ja tak til tilbuddet. Jeg skal så ganske vist selv sørge for at få det kløvet, men det er nu alligevel meget billigt for den mængde ask brænde online.

Det med at få det kløvet bliver nok ikke noget problem, for jeg har set, at man i det byggemarked, hvor jeg oftest handler, kan leje en elektrisk brændekløver til en rimelig penge, og det vil jeg i hvert fald gøre, for det ville blive et hestearbejde at kløve den mængde med en flækøkse.

Jeg forestiller mig, at sådan noget træ, der lige er fældet, skal ligge og tørre mindst et år, før det er brugbart. Og det er selvfølgelig en udfordring, for jeg har ikke så meget brænde på lager til den forestående fyringssæson, men jeg kan selvfølgelig købe en palle bøg brænde, som jeg plejer at gøre hvert efterår, men jeg pusler nu også med tanken om at se lidt bort fra det æstetiske i at bruge rigtigt brænde og så købe en masse træbriketter, for de repræsenterer alt andet lige en ganske høj brændværdi i forhold til prisen.

Men under alle omstændigheder kan jeg se frem til et par weekender med forholdsvis hårdt fysisk arbejde, så jeg i hvert fald ikke selv behøver en brændeovn til at give mig varmen. Dels skal jeg slæbe alle brændestykkerne over til mig selv, dels skal jeg efterfølgende have dem kløvet, så de kan ligge at tørre indtil næste efterår.

Min ide med at købe en sending briketter til den kommende vinter har jeg nu måttet opgive, for da jeg luftede den for min kone, fik jeg med store bogstaver at vide, at så fattige er vi heller ikke, at vi ikke har råd til at købe rigtigt brænde. Det kan hun vel have ret i, så nu har jeg ringet til leverandøren og bestilt en palle brænde.