Kvalitet? ALTID!

Dette indlæg blev udgivet af tirsdag 20. november 2012

Når det handler om hvidevarer til mit hjem, har jeg altid investeret i kvalitetsprodukter, og før købet sikrer jeg mig, at der hurtigt kan skaffes reservedele til maskinen. Mit favoritmærke er absolut Siemens, deres hvidevarer er nemme at betjene, holdbare og er udført i et strømlinet design.

Det, at jeg holder meget af Siemens hvidevarer, skal ses i lyset af, at min gamle Siemens opvaskemaskine gik i stykker dagen før, min ældste søn skulle konfirmeres, og vi havde valgt at holde festen her hjemme. Der var inviteret 30 gæster, og  jeg kunne lige se i ånden, at alt service fra middagen og kaffen skulle vaskes af i hånden.

Klokken var 10 lørdag, da jeg grædefærdig ringede til reparatøren af opvaskemaskinen og satte ham ind i situationen. Han var sikker på, at det var maskinens varmelegeme, der var stået af, og han tilbød at komme forbi med et nyt varmelegeme først på eftermiddagen. Og for en sikkerheds skyld, sagde han, læsser jeg en maskine i bilen, som du eventuelt kan låne midlertidigt.

Jeg glemmer aldrig, hvor lettet jeg blev, og endnu mere lettet, da han med det samme konstaterede, at det var varmelegemet i opvaskemaskinen, som skulle skiftes ud. I løbet af en halv time var opvaskemaskinen igen klar, og jeg åndede endnu engang lettet op.

Reparatøren fortalte dengang, at han altid havde reservedele til Siemens på lager, og i øvrigt også til andre produkter.  Men lige siden, han reddede min søns konfirmation, har jeg primært valgt hvidevarer fra Siemens.