Pricerunner tilbudsaviser

Dette indlæg blev udgivet af fredag 30. november 2012

Det er ikke så ligetil en sag at få et politisk budskab ud til folk i lokalområdet. I vores lokale partiforening havde vi en diskussion om emnet på et bestyrelsesmøde, fordi vi har udarbejdet en folder med et oplæg til udvikling af vores by, og det oplæg vil vi gerne udbrede kendskabet til mest muligt – også til mennesker, der ikke læser det lokale dagblad.

En af de andre i bestyrelsen foreslog, at vi fik medlemmerne af vores ungdomsorganisation til at husstandsomdele folderen. Det forslag kunne jeg godt bakke op, for det eneste alternativ er vel at betale et distributionsfirma for at gøre det, og i det tilfælde vil vores folder jo helt drukne i mængden af tilbudsaviser, som omdeles til alle husstande. Man kan også finde dem online hos dem her: Pricerunner tilbudsaviser

Vi havde en livlig diskussion om spørgsmålet, for en af de andre havde på forhånd undersøgt, hvad det ville koste os at lade et distributionsfirma udføre arbejdet, og det var faktisk ikke voldsomt dyrt, så det skulle ikke være af økonomiske grunde, at vi skulle bede de unge mennesker i vores egen ungdomsorganisation om at gøre det.

Vi kom til at snakke om, hvor mange mennesker der egentlig får kigget i stakken af reklametryksager. Flere nævnte, at de aldrig selv kunne drømme om at spilde tid på en tilbudsavis, mens andre var flittige brugere af de omdelte reklamer.

Men argumentet om, at vores folder helst ikke må drukne i mængden af reklamer, vandt til sidst, og vi vil nu tage kontakt til de politisk aktive unge og overlade dem opgaven.