Menu Luk

Se min nye plæneklipper

den nye robotplæneklipper

Se min nye plæneklipper råbte min nabo, han hedder for resten Hans, igennem hækken den anden dag. Jeg har lige købt den råbte han, den er helt vidunderlig, kom over og tag et kig.

Jeg var faktisk også i gang med min plæneklipper. Og det var vel egentlig nok også grunden til at Hans råbte næsten alt hvad han kunne, selv om han stod lige på den anden side af hækken. For min plæneklipper er nemlig sådan et gammelt hakkebræt, som larmer helt ubeskriveligt meget.

Modstræbende slukkede jeg for min maskine, for at gå ind til Hans og se på det nye vidunder. Og selv om jeg ikke sådan lige ville indrømme det, må jeg alligevel nok sige, at jeg blev noget imponeret, da jeg kom ind ved siden af. For Hans sad faktisk bare magelig tilbagelænet i sin liggestol, mens hans nye plæneklipper var i gang med at slå græsplænen – helt af sig selv. For det var nemlig ikke nogen helt almindelig plæneklipper, som Hans havde investeret i. Det var en lille fiks sag af en robotplæneklipper. Og så var den oven i købet utrolig støjsvag sammenlignet med mit gamle monstrum.

Og Hans gik selvfølgelig straks i gang med at berette alt om sit nye vidunder. Han havde støvsuget nettet både vidt og bredt, for at finde den helt rigtige maskine. Blandt andet havde han besøgt en hjemmeside, som hedder plaeneklipper.net for at finde gode råd og vejledning og også fundet en god artikel på abouteverything.dk om at vælge den rigtige plæneklipper. Og sluttelig havde han fundet en super god pris på maskinen på robotpriser.dk (ja, hvor eller fristes man til at spørge). Og nu sad Hans altså der i liggestolen og nød synes af nyindkøbet, som stille og roligt tyggede sig rundt i haven. Og det bedste af det hele fortsatte Hans er, at jeg kan ligge her i stolen hele sommeren uden at skulle have noget som helst med græsklipningen at gøre. For maskinen har både bio-klip, så der ikke er nogen græsopsamler, som skal tømmes og så kører den også selv hen og lader op, når batteriet er ved at være tomt. Det kan da ikke blive lettere.

Nå, men efter at have rost robotplæneklipperen med nogle (misundelige) standardbemærkninger, vendte jeg hjem til min egen have og mit gamle hakkebræt igen. Og hvis græsklipningen havde føltes som en sur pligt før, så var det ingenting imod den fornemmelse, som jeg nu stod med. Og jeg var faktisk allerede godt i gang med at finde på argumenter, som jeg ville bruge, når jeg skulle overbevise Irene (min kone) om, at sådan en robotplæneklipper jo altså også var helt fantastisk og aldeles uundværlig ….