Menu Luk

Trekking i Nepal

Nepal har altid været lidt som en fantasi for mig fra engang i mine skoledage, da jeg begyndte at interessere mig for vandreture. Jeg plejede at forestille mig, at jeg vandrede i de store bjerge. Det har aldrig rigtig syntes opnåeligt, det var noget eventyrlystne mennesker gjorde – ikke sådan én som mig. Jeg forestillede mig, at de var sindssygt dyrt og meget svært at arrangere. Det hele virkede faktisk lidt skræmmende på mig. Jeg havde fortalt min familie og venner om min drøm og begyndte at fortælle dem igen, at jeg havde besluttet ikke at gøre det og havde skiftet mening. Men jeg følte stadig en trang inden i og kunne ikke slippe det.

Så endelig besluttede jeg at købe min billet. Jeg var alene og var ærligt talt freaked out af at tænke på her var jeg alene og vidste ikke, hvordan jeg skulle klare det. Heldigvis havde jeg entreret med et godt dansk rejsebureau med speciale i aktiv ferie – dem her.

Skæbnen har det med at være venlig ved mig, så da jeg ankom til Kathmandu lufthavn ville skæbnen, at jeg mødte en 35 årig pige fra London, som også var alene og ledte efter en kammerat at slå følge med. Hun skulle starte fra det hostel, som jeg også var booket på. Vi var så glade for at møde hinanden, da vi begge var utrygge ved at gøre det her alene. Hun var super sød, og jeg begyndte allerede at slappe mere af.

Om at være i nuet

Jeg havde sat mig et mål om at være i nuet under min trekking. Jeg havde været stresset over at finde ud af, hvad jeg skulle gøre med mit liv, og havde brug for den her pause til bare at være her og nu og nyde omgivelserne og bruge min krop. Jeg ville være uden WiFi, spejle, alkohol, musik, bøger og havde intet til at distrahere mig – kun mine tanker og så det der var lige foran mig.

Hver dag var det blot min simple opgave at gå. Jeg skulle blot holde mig vågen til at nå gæstehusene på turen, så jeg kunne få min aftensmad. Min verden var de mennesker, der gik med mig. Forbløffende hvor lille en verden kan være, og jeg var tilfreds og lykkelig. Vi snakkede om vejret, om det vi så på rejsen og spillede kort. Vi fortalte vittigheder og grinede, så det var helt befriende!

Hvad siger du? Hvad er dine tanker om trekking? Og aktiv ferie generelt?