Menu Luk

Sjoveste aften ever!

Det var en supersjov aften i går. Vi holdt fyraftensmøde, og vi havde fået en rigtig god ekspert til at komme og holde et oplæg for os. Mødets tema handlede om, hvad vi skal passe på med i den her nye persondataforordning, som blev vedtaget for ca. 1,5 år siden. Det handlede også om spam. Hvad må man, og hvad må man ikke. Hvad skal man være opmærksom på, så man ikke får problemer med forbrugerombudsmanden. Måske lidt kedelige emner at holde møde om. Men faktisk spændende emner. Det er vi som marketingfolk jo nødt til at kende alt til.

Rune Green er genial

Ham, der eksperten, der kom, var virkelig en humoristisk foredragsholder: https://runegreen.dk/ . Han holdt et kort oplæg om emnerne for os. Han forstod virkeligt at formidle det basale på en nem måde, så alle kunne følge med. Han kom med gode historier fra det virkelige liv – sådan som eksempler på, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt. En lun fyr, med masser af glimt i øjet. Og jeg er sikker på, at han har spicet nogle af historierne op, så de står klarere for alle.
Vi fik nogle gode diskussioner på baggrund af hans oplæg. Vi fik udvekslet erfaringer, og vi fik virkelig svar på mange spørgsmål, som bare blev flere og flere. Eksperten var super. Kunne svare og uddybe. Han gav os rigtigt gode eksempler, og vi synes alle sammen, at vi fik rigtigt meget ud af mødet.

Tænk nu, hvis det havde været en kedelig paragrafrytter, der holdt oplægget for os. Så tror jeg, at vi var stået af allerede efter de første 10 minutter. Men ham her. Han kunne ligesom få os til at genkende nogle situationer, vi sidder i. Og grine ad dem samtidigt med, at vi så også forstod, hvordan vi skal håndtere en lignende situation i fremtiden.