Skader ved trampolinspring

Dette indlæg blev udgivet af mandag 27. oktober 2014

Det er nok ingen hemmelighed for ret mange, at mange af de skader, vi behandler på skadestuen, stammer fra udøvelse af en eller anden form for idræt. Sådan er det i høj grad også på den skadestue, hvor jeg arbejder som sygeplejerske, og min erfaring er, at det er stort set alle former for sportsgrene, der jævnligt sender udøverne på skadestuen med en eller anden form for skade.

Forleden aften fik vi for eksempel besøg af en gymnast, der under træning i den idrætshal, hvor jeg i øvrigt også selv går til gymnastik, var landet så uheldigt efter et spring, at han var kommet til skade med sin ankel på højre ben. Umiddelbart kunne vores vagthavende læge ikke konstatere, om der var tale om en et brud eller blot en forstuvning, men et røntgenbillede afslørede hurtigt, at der ikke var noget brud.

Mens vi ventede på røntgenbilledet sludrede jeg lidt med gymnasten, fordi jeg var interesseret i, hvordan han havde pådraget sig sin skade. Han fortalte, at han var landet forkert efter et spring over hesten. Hans ene fod havde strejfet hesten under nedspringet, så han var kommet ud af kurs, og derfor var han landet på kanten af den ene af de to springgrave, der er i hallen. I tvivl om springgrave til gymnastik – klik her.

Han grinede lidt af uheldet og nævnte, at nu havde han dyrket redskabsgymnastik gennem en årrække, og han var aldrig tidligere kommet til skade på nogen måde. Og det endda på trods af, at man indtil for et halvt års tid siden måtte nøjes med en ganske almindelig nedspringsmåtte, når man skulle lande efter de høje spring. Er du i tvivl om, hvad det er for en størrelse? Se nedspringsmåtter her.

Det kunne jeg kun bekræfte ham i, for jeg kender jo udmærket idrætshallens redskaber, som i øvrigt netop blev fornyet for en dels vedkommende for et halvt år siden. Da fik vi for eksempel også en lang og bred airtrack pro, der i kraft af sin virkning som luftpude har øget sikkerheden ganske betydeligt for os gymnaster.

Det er alt andet lige en ganske betragtelig udvidelse af redskaberne i idrætshallen, vi fik den gang. Tidligere måtte vi for eksempel nøjes med en lidt gammeldags trampolin, når vi skulle øve i den. Det var faktisk ikke helt tilfredsstillende, fordi polstringen på kanterne var for tynd, så man kunne slå sig noget så nederdrægtigt, hvis man kom lidt ud af kurs under et spring på trampolinen.

Samtidig med den nye og velpolstrede trampolin fik vi også en minitrampolin, som er virkelig godt til at øve sig på at holde balancen i forbindelse med de mindre spring. Den kan ikke bruges til at springe højt op og slå saltomortaler, men når man ikke tidligere har sprunget i trampolin, er den god til de indledende øvelser, hvor man først og fremmest skal lære at springe lodret op og komme lige så lodret ned igen.

Vores gymnast var noget lettet over beskeden om, at han ikke havde brækket noget i sin ankel, men ikke desto mindre må han se i øjnene, at han skal holde et par ugers pause fra gymnastikken.