Skuldersmerter

Dette indlæg blev udgivet af onsdag 27. juni 2012

Gennem de seneste fire til fem år har jeg haft et problem med min højre skulder, som med jævne mellemrum på en eller anden måde har en tilbøjelighed til at låse sig fast, så det er forbundet med en del smerter at bruge min højre arm. Heldigvis kan der gå en del tid mellem de situationer, hvor skulderen skaber sig tosset.

Første gang det skete, gik jeg til læge, og han valgte at indsprøjte noget kortison i skulderleddet, og det hjalp fint, så smerterne forsvandt og jeg efter få dage kunne bruge armen helt normalt. Et halvt års tid senere var det galt igen, og jeg fik en ny indsprøjtning hos lægen.

Men da skulderen for et par uger siden igen gav mig smerter, fastslog lægen, at han kunne fjerne smerterne med en indsprøjtning, men han var overbevist om, at problemet med skulderen skyldtes slidgigt, og at der var risiko for, at det bare ville blive værre med tiden, og det er ikke nogen god ide at få sprøjtet alt for meget kortison ind i kroppen, fortalte han mig.

Derfor gav han mig en henvisning til en specialklinik for fysioterapi i vores naboby. Den klinik har specialiseret sig i behandling af slidgigt, og klinikken har haft god succes med mange patienter, fortalte lægen, som også kunne fortælle mig, at jeg var lidt af et særsyn, for slidgigt rammer oftest i hofter eller knæ, mens det er mere sjældent, at det sætter sig i en skulder. Nu håber jeg bare, behandlingen virker. Tjek den her.