Søgeresultater

Dette indlæg blev udgivet af tirsdag 28. december 2010

Næsten alle danskere gør det. De fleste gør det dagligt og ofte mange gange hver time. De gør det med en tiltro til, at en enkelt virksomhed i USA leverer den skinbarlige sandhed, hver gang de bliver spurgt om den. Hvem har de bedste tilbud? Hvor kan jeg finde en billig bil? Hvordan koger man et æg? Hvordan får jeg en ny kæreste? Disse og titusinder af andre spørgsmål stilles hvert minut til oraklet over dem alle: Google.

Og svarene kommer prompte i form af en liste med resultater, der som regel tilfredsstiller den søgende. Som regel ja – for nogle gange er det faktisk nødvendigt at raffinere sin søgning lidt, så de leverede svar fra oraklet bliver mere præcise. det er jo fair nok.

Hvordan kommer de resultater frem?

De opstår som følge af et helt batteri af sindrige algoritmer, der i realtid og på splitsekunder læser, vurderer og rangordner alle (næsten) hjemmesider der ude på nettet. Og når du så spørger Google, hvem der er bedst til at lægge nyt tag f.eks. – ja så finder de svaret til dig ved hjælp af disse algoritmer.

Som regel skal der dog gøres lidt ved de hjemmesider, der bygges af webbureauerne, før de kan tage de gode pladser øverst i Google. Og det er der så firmaer og konsulenter, der tager sig af. Det kaldes for søgemaskineoptimering.

Hvis du vil læse mere om søgemaskineoptimering, kan vi her anbefale dig et par gode steder at lære mere om det emne:

  1. Concept Interest – danske specialister i søgemaskineoptimering
  2. SEO-LEX – en dansk ebog om emnet
  3. SEO for dummies – en artikelsamling om SEO

Rigtig god fornøjelse med læsningen – og godt nytår her fra “Din Holdning”!