Menu Luk

Som ønsket

På min tidligere arbejdsplads var det en tradition blandt en af mine ældre kolleger, at hun altid skulle brokke sig over vores hyggelige og søde rengøringsdame Lone og hendes rengøring.

Nogle dage brokkede hun sig over, at det ikke var alle papirkurvene ved vores skriveborde der blev tømt. Hoverende gik hun rundt og svingede med sin egen halvfyldte skraldespand over hovedet og råbte højt, at Lone igen ikke havde leveret en ordentlig rengøring.

Vi prøvede en del gange at forklare min kollega, at det faktisk slet ikke var Lones opgave at tømme vores papirkurve ved skrivebordene. I den aftale om rengøring af vores kontor, som Lones rengøringsfirma havde med vores chef, var det tydeligt beskrevet, hvilke opgaver hun skulle udføre.

Kollega ville have mere rengøring

Skraldespandstømning var ikke en af hendes rengøringsopgaver. Men den fes ikke rigtig ind hos min mopsede kollega. Hun ville have mere rengøring.

Lone tømte – helt i tråd med sin rengøringsaftale – kun de papirkurve, der stod langs den blå løber, der gik på langs af hele det store fælleskontor, hvor vi alle sammen sad. Ligesom al anden rengøring var aftalt og tilpasset helt til vores arbejdsplads.

Papirkurven ved ens eget skrivebord, skulle man selv efter behov tømme over i de større papirkurve langs løberen. Den lille deltagelse i vores fælles rengøring, udførte vi andre gladeligt.

Vi foreslog vores sure kollega, at hun tog en snak med vores chef om den aftale om erhvervsrengøring, han havde med det rengøringsfirma, som lønnede vores rengøringshjælp.

Aftale om rengøring kunne reguleres

Aftalen om rengøring kunne helt sikkert reguleres, så Lone fremover også skulle tømme samtlige papirkurve.

Det vidste vi, for rengøringsfirmaet var netop så vellidt, fordi man kunne lave helt individuelle aftaler alt efter hvilken rengøring, der var behov for. Men det fattede min kollega ikke.

I stedet blev hun ved med at brokke sig over det med papirkurvene og at Lone ikke støvsugede eller vaskede gulv hver dag.

Igen kunne vi andre jo bare henvise til, at det var fordi, det ikke var Lones job at gøre det oftere end hver tredje dag. Det, havde vores chef jo bestemt, var rigeligt.

Da Lone på et tidspunkt fik udvidet sin rengøringskontrakt, så hun også skulle sørge for rengøring af vores køkken, gik det helt galt for min tidligere kollega.

Hun beskyldte længe Lone for at ”gemme sig” i køkkenet i stedet for at gøre rent. Hun var så indædt ondskabsfuld, at hun aldrig lagde mærke til, at Lone både afrimede vores køleskab og afkalkede vores køkkenmaskiner mens hun ”gemte sig”.

Jeg savner Lones rengøring

Jeg tænker tit på Lone og min sure, gamle kollega, når jeg i mit nye job ser, hvordan rengøring også kan foregå.

En ung skolepige kommer en halv time om dagen og tjatter lidt rundt med en støveklud og falder resten af tiden i snak med de unge fyre i salgsafdelingen. Det bliver der ikke meget rengøring ud af.

Her ville min tidligere kollega virkelig have grund til at brokke sig over stedets manglende rengøring. Her er nemlig virkelig tale om her slet ikke bliver gjort rent.

Jeg har nu besluttet at gå ind til min nye chef og foreslå ham at bruge samme rengøringsfirma, som Lone kommer fra. Jeg tror, det her er deres hjemmeside: aarhusren.dk.

De er fleksible med hensyn til hvor lidt eller hvor meget rengøring, man vil have udført – og så kan det jo være, at Lone bliver lige så heldig som mig og slipper væk fra min mugne, tidligere kollega.