I den forløbne weekend var Henriette hjemme på besøg for første gang i tre uger. Vores datter Henriette begyndte for et par måneder siden på efterskole i 10. klasse, og hun befinder sig som en ål i mudder på den skole. Lige i starten kom hun hjem hver weekend, men nu går hun så meget op i de tilbud, hun har som linjefag på efterskolen, at hun gerne bruger et par weekends i træk på at dyrke sin nye hobby.
Henriette går nemlig på en teater efterskole på Fyn, hvor hun som linjefag får undervisning i drama sideløbende med de almindelige skolefag. Og for tiden er hendes hold så begyndt at øve sig til en teaterforestilling, de skal give i forbindelse med skolens juleafslutning om nogle måneder.
Der er tale om en musical med musik af Andrew Lloyd Webber, hvis musik jeg også selv altid har holdt meget af. Og sådan en musical handler jo ikke kun om musikken, men også om skuespillet, som er det, Henriette går mest op i.
De foregående to weekends har hun sammen med resten af holdet øvet sig intenst på sangene i musicalen, som nok er den del af forestillingen, hun har sværest ved, selv om hun har en udmærket sangstemme.
En af hendes lærere har tidligere undervist på en decideret musikefterskole og går derfor meget op i musikken til musicalen, og han har åbenbart forstand på at undervise i sang, for jeg har aldrig tidligere hørt Henriette synge så godt, som hun gjorde her i weekenden.